At give er også at modtage.. så simpelt er det jo!

Tit tænker jeg på min gamle mors sætning ”smil til verden og den vil smile til dig”

Sætningen handler i bund og grund om, at hvad du sender ud, får du tilbage!
Såvel det gode som det negative!
Vi smitter hinanden, så det er givtigt at holde fast i det gode, så det er det vi smitter med.
Den der sender negativt ud får normalt også negativt tilbage. Vi giver hurtigt tilbage af samme reaktion som vi modtog. Vi lader os provokere af en der provokerer. Det er her jeg synes vi skal se indad og ikke lade vores ømme punkter ramme, men i stedet sende bolden tilbage med den gode energi. Oftest stopper det negative der. Modparten bliver oftest overrasket og tilmed forlegen over sin egen negative måde at være på.
Giv den stressede morgenbilist et smil når han/hun dytter. Undskyld ham/hende med at vedkommende har haft en dårlig morgen. Lad dig ikke smitte så du kommer til at dytte igen. Tag ikke bilistens sure humør til dig.
Jeg tænker at dit smil kan smelte vedkommende, dit smil vil han/hun måske tænke på resten af dagen. Og højst sandsynlig videregive et smil til en anden, med dig i sin underbevidsthed..
Smil til kolleger du ikke plejer. Smil til medarbejderen i Brugsen (vedkommende har også haft en lang dag!)

Den største årsag til vi ikke smiler til hvem som helst, og sjældent til nogle vi ikke kender, er FRYGT! straks begynder vores tankesæt at spekulere på, hvilke signaler vi sender ud, og om hvad folk vil tænke om os. I frygt vil vi hellere undgå kontakt. For et smil kunne jo betyde at vi rækker hånden ud, at jeg “overgiver” mig, at jeg fortæller at “du er ok” Og måske er vi ikke villig til det. Så synes jeg bare det er vigtigt at se på sig selv, om det gavner en at vi holder fast i noget negativt, måske noget gammelt nag. Eller stil dig selv spørgsmålet om din frygt måske handler om uvidenhed! Det er jo i uvidenhed at vi begynder at digte.. og så er der frit løb for, at frygten kan vokse.
Janteloven kan også være med på sidelinjen, for hverken jeg eller andre skal tro, at vi er noget specielt…

Vi kender nok alle til den gode følelse, at være den glade giver. Glad bliver vi, fordi vi ser reaktionen hos modtageren. Og når modtageren bliver glad for det du giver, ja så bliver du også glad. Altså i een give-situation så sker der det, at to bliver glade; nemlig både modtageren og dig selv! Så simpelt er det jo. Vi ved det nok alle godt, men vi får ikke altid handlet på det!

Det at give er mange ting, så udover dejlige smil, er det også at give fysiske gaver, det er også at give anerkendende ord, give berøring, at give af vores nærvær og være en god lytter, at give af vores tid og stoppe op, at give af vores evner og gøre tjenester for andre.

Hvis vi alle giver, så modtage vi alle også!
Så er jeg sikker på, at din verden vil komme til at føles bedre at være i. Og du har jo selv ansvaret for hvordan du har det! ik´ 

Et smil koster mindre energi end at forsøge at holde munden nedad!! :)

 

 

 

Udgivet i Det gode liv, Kommunikation, Kærlighed, Personlig udvikling, Samliv, Sundhed, Trivsel | Kommentarer slået fra

Et lille destruktivt ord..

Der er ikke meget, vi kan bruge ordet ”men” til.
Oftest er dette lille ord ødelæggende!

Ordet ”men” nedgør det, vi lige har sagt, eller har hørt. Vi giver det, vi lige har hørt, mindre betydning, end det vi selv lige vil til at sige. Siger vi ordet ”men” i reaktion på noget, vi hører andre sige til os, så kasserer vi faktisk det, vedkommende har sagt. Vi skubber det foregående til side, når vi bruger ”men” for på den måde at give plads til den næste sætning (os selv).

Dialogen bliver uden energi, og kommer ikke i nærheden af noget positivt eller feedback. Forestil dig at det er et boldspil. En bold der kastes mellem 2 mennesker. Når den ene siger ”men” så er det som at vedkommende lægger bolden ned på jorden! Og energien stopper!
Mit forslag til bedre kommunikation, og til at føle sig mødt, hørt og forstået, vil være tit at udskifte ”men” med ”og”. Når vi siger ”og” så anerkender vi det den anden sagde (ikke fordi at vi skal være enige, men i respekt for at den anden gerne må have sin mening, og må gerne have det, som vedkommende har det) Vi kobler tingene sammen med ordet ”og”. Det bliver til en dialog hvor fornemmelsen er boldspil. Flydende energi frem og tilbage mellem parterne.

Vi kan kasserer andre, og vi kan også være gode til at kasserer os selv!
Er du f.eks. en af dem, der siger “men” tit og ofte til dine egne sætninger og tanker, ja så nedgør du dig selv!
For mange “men´er” gør at vi ikke er gode til at holde fast, og tage beslutninger, for der kan altid snige sig et “men” ind, som gør os selv mindre betydningsfulde. Fornemmelsen er som at køre i rundkørsel. Hver gang vi vil dreje af, tænker vi tanken: “meeeeen er det nu den bedste afkørsel??!!”  Altså forkaster vi vores indskud, om at ville dreje, og energien falder.

Prøv at holde øje med hvor tit og hvornår du siger ”men”. Måske du kan skifte det ud med ”og”, og det vil give en bedre fornemmelse at være dig.

Ps. Husk på at det er med alle de der “men´er” at vi dræber kreativitet og nytænkning på.

Udgivet i Kommunikation | Tagget , , , , , , , | Kommentarer slået fra

Modpol

 

Endnu et par kom i dag med emnet, som gentagne gange går igen i mine parterapi-sessioner om, at de vil have, at partneren skal justeres ind til at være som en selv.

Du kender det måske godt selv.. Det der i starten af parforholdet, i forelskelsesfasen, var tiltrækkende ved din partner, er tit præcis det samme, som senere går hen og bliver det du irriteres over.
Du ”faldt” for det i din partner, som repræsenterede modsætningen af dig selv. Modpolen! Glem alt om at lave din partner om til at være din udgave af dig.
Prøv hellere at se forskelligheden (modpolen) som noget, der kunne gavne dig, måske i virkeligheden en gave!
Du bliver større ved også at rumme modpolen. Kan du rumme det i din partner, kan du rumme det i dig selv! og omvendt! Tilsammen bliver I mere end, hvad du umiddelbart selv er.

Heldigvis er det et emne jeg har god erfaring i, og med få sessioner når parret langt.
En øvelse der skal arbejdes på, er at give slip på kontrollen!!

Har du selv en del kontrol, så prøv at give slip, og se det positive der sker :)

 

 

 

Udgivet i Kærlighed | Tagget , , , , , | Kommentarer slået fra

Forandring fryder..

Tit sidder jeg med klienter i parterapi, som meget gerne vil give hinanden skylden for deres mistrivsel. Og de venter på hinanden, venter på den måde at de afventer, at det er den anden part, der skal forandre sig, og starte på at gøre noget nyt. De kommer med masser af gode råd om hvad der skal laves om på partneren.. men på den måde sker der aldrig noget…
Og så får jeg forklaret, at det eneste menneske du kan lave om på, er dig selv!
Og gør endelig det! siger jeg.
Dermed mener jeg, at vær ikke så forudsigelig at du aldrig kommer ud af din kasse, og ikke kommer til at nyde forandringen i det´at blomstre. Du får det godt med dig selv, når du tager initiativer til forandring. Det handler nemlig om energi i dit system, og afventer du, at det er din partner, der skal ændre sig, så holder du på dig selv, og holder energien tilbage. Du vil føle dig stærkere og mere tro mod dig selv, hvis du følger energien, og de værdier du mener, hører hjemme i et parforhold, som glæde, latter, kys og kram, elskov og forløsende ord. Så jeg taler for at turde at være forandringen!
I parterapien arbejder vi også på, at parret tør tage den svære snak, at sætte ord på, hvad der rør sig i dem. I frygt for at blive kasseret, er det nemlig tit den snak, der udebliver i deres hverdag. Så jeg får klargjort for dem, at de som mennesker er helt i orden, og at de har ret til at have det, som de har det. Men at forandring er noget de selv skal arbejde på!

Det kunne også omskrives til at tage ansvar! :)

Udgivet i Kærlighed | Tagget , , , , , , | Kommentarer slået fra

det som skygger..

Skygger.. gør køligt!

Mange mennesker har unødvendige frygt-, angst- og bekymringstanker.
Tankerne skygger!
Bekymringstanker skygger for de lyse og lette tanker!
Mange lever uden god kontakt til sig selv, fordi de er fyldt op af tankemylder om det ene og det andet, tanker fra fortiden og tanker om fremtiden. Hovsa! nuet forsvandt! og det, der kunne have være godt lige her og nu, fik ikke sin eksistensberettigelse!
Har vi ikke god kontakt til os selv, og er frie af alle disse forstyrrende tanker, kan vi heller ikke have optimal god kontakt til vores omgivelser; til familie/relationer/kolleger. For med alle disse tanker er vi jo ikke ordentligt til stede. Med tankerne flagrer vi rundt på må og få, vi “befinder” os i fortiden og vi “forbinder” os i fremtiden, og forhindrer os selv i at være i nærvær og til stede/forbundet til lige her og nu.
Når vi ikke har den fornødne gode kontakt hverken til os selv eller til andre, vil vi i bund og grund af den årsag, komme til at føle os lidt kølige og også lidt ensomme! Ensomhedsfølelse er en følelse, der gør ondt!
Oftest er det kvinder, der lider af for mange bekymringstanker. Jeg ved at rigtig mange kvinder ønsker at slippe den indre hårde dommer, de går rundt med, og alle de forstyrrende tanker. De ønsker i stedet at få bedre kontakt til sin krop og følelser. Mange kvinder har en (nogle gange ubevidst) længsel om at blive mere nærværende med børnene og med sin mand, til sit arbejde og til at turde tage nye skridt ud i det uvisse. Men de holder sig ”spærret” inde af tankerne. Og den fine hinde af sårbarhed der omslutter hende, ønsker hun ikke at bryde, for så kan der igen være tanker for, hvad der ville ske hvis hun ”overgav” sig, og gav efter for sine følelser og behov..
Både mænd og kvinder kan sidde fast i tanker om fortiden, som resulterer i tanker om fremtiden. Har vi fået en over snuden i et parforhold, fordi man blev forladt af kæresten, kan tanker om denne følelsesmæssige grimme oplevelse resultere i tanker om, at det i hvert fald ikke skal ske igen ude i fremtiden. Så ergo er man begrænset i at leve frit i nuet, for man har frygttanker om fortiden, som bliver til bekymringstanker om fremtiden! Og sådan kan vi komme til at lave mørke skygger ind over os selv i form af tanker.
Tankerne skygger for kontakten! og det er lidt “køligere” end hvad kontakten ellers kunne have været. .

Når vi er fri i vores system, slipper vi skyggerne, og vi skaber en kontakt hele vejen rundt, også til vores kreative potentiale, der ligger i os, og det giver handlekraft til at gøre, hvad der skal gøres.

Den gode årsag til alle disse bekymringstanker er, at vi selvfølgelig vil passe på os selv! Klart! men nogle gange er det meget godt at få kikket på hvor meget, vi passer på os selv. For i overdreven “passen på” bliver det til begrænsninger af os selv. I frygt for at leve livet fuldt ud (for hvad kunne der ikke ske..) så lever vi kun livet halv ud, for tænk nu hvis….

Jeg vil gerne fortælle dig, at det er tidsspilde, at bakse med bekymringstanker! Så prøv at slippe dine tanker, og sæt dig selv fri. Når vi er fri af bekymring, kan vi bedre have fat i kærligheden i os selv, lige her og nu. Vi udsender varme, når vi er tilstede i nuet, og vi er åbne til også at modtage varme fra andre. Er vi fyldt op af varme, er det min overbevisning, at vi herfra (i dette nu) ikke kan være ensomme.

Jeg har selv besluttet mig for, at i forhold til tanker vil jeg ikke på mit dødsleje, som gammel vis kone, kikke tilbage på livet, og tænke tanker om at jeg ikke fik levet livet.

 

 

 

Udgivet i Manglende Selværd | Tagget , , , , , | Kommentarer slået fra

Bevidste valg

En dag sagde jeg ”Jeg selv har ansvaret for, HVORDAN jeg oplever, det jeg oplever!”
Så fik jeg en sætning tilbage: ”har det så slet ikke noget med mig at gøre :) ?!”
… det gav anledning til refleksion:
Til spørgsmålet kan jeg svare “at det ikke nødvendigvis handler om dig personligt, men det du repræsenterer” ..altså hvis jeg til en fest møder en udadvendt sprudlende kvinde, der levende fortæller om sig selv, så kan jeg reagere på forskellige måder, i forhold til det jeg oplever.

Jeg kan synes at kvinden er selvhævdende, fylder for meget, tager opmærksomheden og er ret irriterende. Jeg kan også synes at kvinden er inspirerende og interessant, en der kan udvide min horisont, og en jeg kan lære noget af.
Begge reaktioner har sit afsæt i min egen skyggeside, som er den side hun repræsenterer. (en skyggeside er et adfærd i personen, som oftest af opdragelsesmæssige årsager er holdt nede, og ikke “må” udleves)
Da jeg har et valg, om hvordan jeg vil opleve min verden, så tager jeg et bevidst valg om det bedste for mig. Og det bedste for mig (og for alle andre også tænker jeg) er det bedste valg det´, der udvider mine grænser, og ikke det´ der snævre mig ind i begrænsninger.

En anden situation kunne være at en ekspedient, der sælger mig et par sko i en butik. Hun smiler ikke, hun kikker mig ikke i øjnene, hun lægge skoene i posen med pust og støn. Jeg kunne synes, at hun ikke tager mig alvorligt, at hun ikke respekterer mig, at hun er en dårlig sælger, og at hun burde finde sig et andet job.
Jeg kunne også synes, at det ikke har noget med mig at gøre. Jeg kunne tænke at ekspedienten har haft en svær dag, at kærligheden har forladt hende, og at hun skulle tales med, og trænger til ører, der gider at lytte på hende.
I begge tilfælde kan jeg hive oplevelsen hjem til mig selv, i at noget kender jeg et sted fra.. måske fik jeg skæld ud som barn for ikke at se de voksne i øjnene, når de talte til mig (derfor kan det irriterer mig når andre har samme adfærd) og valget ville være at tage det personligt, og blive stødt på manchetterne af ekspedienten. Måske fik jeg i min barndom omsorg, når jeg hang med hovedet og derfor vil jeg reagere med at sætte mig ind i hvordan, det mon er for ekspedienten, uden at kende hendes situation, men med empati og forståelse for, hvad hun måtte kæmpe med den dag. Begge reaktioner er et valg i mig.
I parforhold opstår der konflikter. I et bevidst parforhold kan man vælge at være nysgerrig, på hvilke årsager og forudgående oplevelser der ligger til grund for partnerens forskellighed fra en selv. Med dialoger og lytten til hinanden beriges og udvides parforholdet.
Da jeg selv har ansvaret for hvordan jeg vil opleve min verden, vil jeg med bevidsthed vælge det, der udvider mine grænser, og ikke det der gør mig mindre som menneske. Med bevidsthed kan jeg slippe fortidens frygt, og jeg kan slippe bekymringer for fremtiden. Jeg kan vælge at være til stede i nuet, og leve livet lige nu og her!

Vælger du bevidst eller ubevidst?

Mangler du værktøjer til at være i dit autentiske jeg, hvorfra livets kilde udspringer, hvorfra du vælger med hjertet og ikke udfra vaner, indgroede tankespind og gamle mønstre?

Så kan jeg anbefale MediMind-therapy.

Ring til mig på mobil 6018 4919

 

 

Udgivet i Personlig udvikling | Tagget , , , , , , , | Kommentarer slået fra

Slip hovedet … og mærk følelserne

Når kærligheden svinder ind, bliver det først rigtig svært i parforholdet.
Jeg plejer at sige at i kærlighed kan man udrette fantastisk ting.
I kærlighed kan man udholde rigtig mange ting.
I kærlighed kan man klare modgang.  Kærligheden overvinder alt!
Men hvis kærligheden ikke er der, som ikke er der i dig selv, så er det starten til mistrivsel.
Der kan være så mange årsager til at kærligheden har trange kår i disse tider. Hvis enten du eller din partner eksempelvis er stresset, så går der ressourcer på bare det at holde sig ”oppe”. Vores arbejde og ansvar kan fylde rigtig meget i vores hoveder, også når vi er kommet hjem fra arbejde. På hjemmefronten med planlægning af det praktiske liv, børnene, måske dine og mine, logistik og tidsrammer gør, at vi hurtigt kan miste kontakten til kroppen og dermed også følelserne. Og vores hoveder er fyldt med alt andet end tanker om vores behov. Vi er fantastisk gode til at sætte os selv til side til fordel for rigtig meget andet. Og skulle vi have en enkelt tanke for nærvær og drømme om sex med partneren, så kan det blive kun ved en tanke, for når vi lægger os på puden og giver slip, er det træthed vi mærker, og vi  vælger at sove. Simpelthen af den årsag at vi ikke undervejs gennem hele dagen er vågne i hele vores system, fra hoved til krop og hjerte og følelser. Vi skal være i live hele dagen!
Dette gør vi ved at gå fra hovedet og ned i kroppen med opmærksomhed.
Ved observation alt hvad der sker i kroppen.
Det gør vi ved at lytte til vores mavefornemmelse og vores intuition om hvad, der er de ”rigtige” valg, det kan være i forhold til hvad vi siger, hvad vi gør, hvad vi spiser, hvordan vi lever, hvordan vi forholder os til vores kolleger, vores udfordringer, vores ”kald”.
Det gør vi ved at turde sige til og fra, og sætte grænser for vores omgivelser.
Det gør vi ved at tage os mod til at gøre noget anderledes.
Det gør vi ved at slippe vaner, der har holdt os fast i låste mønstre af tankeløse handlinger.
Det gør vi ved at lægge mærke til vores tanker, og blive bevidst om at de 60.000 vi har i døgnet oftest har en grad af gentagelse, og at vi langt hellere skulle gå fra tanke til handling. Til handlinger der giver energi til vores eget batteri, for dermed at kunne videregive fra et fyldt hjerte.

 

 

 

Udgivet i Parforhold | Tagget , , , , , , | Kommentarer slået fra

Udvikling i parforholdet

Vi kan undre os over at det er med vores partner, at vi kan trikkes og bliver irriteret.
Men der en god forklaring, og det er, at i mødet med kærligheden vågner fortidens oplevelser af både godt og skidt, som vi stødte ind i i forbindelse med mødet med kærligheden i vores barndom.

Den vi elsker allermest, kan vi også blive allermest frustreret over. For i kærlighed stikker følelserne dybere, og vi kan rammes af uvante følelser, der har været lagt låg på, som i bund og grund handler om frygten for at miste kærligheden igen.

Parforholdet kan bruges som et rigtig godt sted for selvudvikling. De ”spøgelser” som vi har gået rundt med, og forsøgt lukket nede, får nu trang til at springe ud af ”rygsækken” og blive konfronteret og givet lys, og opløst i kærligheden.

Det er efter min mening en kærlig handling, at ”turde” tage den udfordring op at vi hver især realiserer os selv. Foregår det på en ordentlig og hensynsfuld måde, vil vi kunne bidrage med vores fulde potentiale til hinanden i alle livets forhold som hele mennesker.

I arbejdet med selvrealisering, kræver det en helhjertet og kærlig indsats at få skabt den fortrolige samhørighed der skal til, og vigtigst er det, at der er overensstemmelse mellem parternes ønsker og mål for at kunne følges ad.

Nogle gange kan det være rigtig svært at holde fokus på vejen og de nye trædesten. I den forbindelse er det af stor betydning, at vi er ærlige (også overfor os selv) og fortæller partneren, at vi har mistet fokus og trænger til en ”hjælpende hånd”, trænger til et øre der lytter, trænger til en skulder at læne os ind til, og trænger til at få forståelse.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Sid ikke fast

Kære du som sidder lidt fast i en bestemt følelse.
Jeg vil gerne huske dig på, at når du vil tilgive nogen noget, så er det jo ikke fordi, at du dermed tillader, at du kan jogges på.
Tilgivelse er at give slip på noget, man har besluttet sig for, ikke skal ødelægge ens liv!

For det er jo nemlig sådan, at alt hvad vi nærer vokser. Så i tilgivelse vil du lægge mærke til, at du faktisk havde næret dig selv med uhensigtsmæssig mange negative tanker.

Så i oprigtig tilgivelse vil du mærke, at du giver slip, slip til den negative tankestrøm.
Og den person du aller mest sætter fri, er dig selv!!!
Altså, den der får aller mest ud af tilgivelsen er dig!
Om du tilgiver en nulevende, og får det sagt eller ej, om du tilgiver en afdød, så har det en positiv indflydelse på dig selv.

Du skal tilgive dig selv for, at du ikke på datid var i stand til at handle anderledes, (og det skulle du måske heller ikke) eller tænke anderledes. Tilgiv dig selv for at du efterfølgende har haft brug for at sidde fast..  du er helt ok som du er! Tilgivelse er også, at du ikke kan lave fortiden om, altså en accept af det som var.

Efter tilgivelse står du ved et nyt blad i din livs bog.
Du kan nu beslutte dig for, hvad du så vil nære.. bare husk at det vokser!

Jeg ønsker dig det bedste, og håber du vælger noget rart :)

 

 

 

 

 

Udgivet i Ikke kategoriseret, Kærlighed | Tagget , , , , , , | Kommentarer slået fra

Kvinde læg dit forsvar

Jeg tror på, at vi kvinder har en stor påvirkning, hvordan kærligheden er i parforholdene.

Faktisk er jeg lige ved at påstå, at det er kvinderne der har den største indvirkning på, om energien flyder eller ej. Kvindekønnet har stor indflydelse på, hvordan det går med kærligheden globalt!

Mit budskab er, at der er kærlighed i os alle! og min mission er at jeg vil være med til at bane vejen for kvinder, i at lægge deres forsvar, deres frygt og bekymring, og lade kærligheden blomstre i sit indre. Lade det skinne autentiske igennem indefra og ud. Kvinder skal nære kærlighed til sig selv, og dermed have større potentiale til at videregive til vores verden.

Vi kvinder kan spille kostbare, fornærmede, sårede, hysteriske, vi kan være prinsessen, der ikke vil give os, der sidder i slotstårnet og afviser gang på gang, ”væk duer ikke!” Vi er gode til at ”straffe” eller holde hen, med kontrol over, om der skal være åbent for det ”varme vand” eller ej. Deri har vi ikke helt tænkt konsekvenserne til ende, som jo er, at lukker vi, så lukker vi af for passagen begge veje!

I min verden er ”det varme vand” Kærligheden.
Vi kvinder har rigtig meget magt i forhold til om og hvornår kærligheden skal flyde. Kæresten kan komme til at føle sig “underernæret” eller “kastreret” og i værste fald kan han ende med at ville gå (for at få næring et andet sted..)
Holder vi længe på os selv, ja så kan vi gå hen og blive lidt forstokket, og i længden blive utilfredse med os selv, og i bund og grund også blive lidt ensomme..
Det handler om at lade sine barrierer falde, så kærligheden kan flyde!

Vi trænger alle til kærlighed!
.. især dig som lukker af, og passer på dig selv.

jeg gentager lige..Vi trænger alle til kærlighed!

 

Tirsdag d. 25/2 og 6 tirsdage frem (ulige uger) holder jeg en kvindecirkel “Kvindeliv 360 grader” et forløb der vil indeholde diverse kvindedilemmaer. Kom og få tilført lidt energi :)
Læs mere på www.essens-instituttet.dk  under kurser.

Udgivet i Kærlighed | Tagget , , , , , , , , | Kommentarer slået fra